Vikingeborge

Ringborgene

Der er indtil dato kendskab til 5 ringborge: Aggersborg i Nordvestjylland ved Aggersund, Fyrkat ved Hobro, Nonnebakke i Odense, Trelleborg ved Slagelse på Sjælland og Trelleborg ved Trelleborg i Sydsverige.

Siden 1930’erne har ringborgene periodevist været genstand for stor forskningsmæssig opmærksomhed. Men hvad ved vi så om funktion og udseende? Om deres funktion ved vi stadig intet. Der findes en række forskellig ræsonnementer – af ret forskellig karakter – som vi senere kan se lidt på, men noget konkret kan der ikke siges.

Omkring ringborgenes udseende kan der siges noget mere. Der er en fællesnævner for dem alle i deres udformning. Den præcise geometriske form af ringvolden og den indre opdeling i et antal karréer – oftest 4 – af fire huse vinkelret på hinanden. Hertil kommer de øst-vest og nord-syd vendte portåbninger med diagonalgaderne hele vejen gennem komplekset, som krydser præcist i centrum for ringvoldens cirkelslag. På indersiden af ringvolden er der tilsvarende – hele vejen rundt langs volden – en vej.

Her er lidt om de enkelte anlæg:

Aggersborg (57° 00’N, 9° 16’Ø)

Aggersborg ligger ved Aggersund lige ved Aggersundbroen i Vendsyssel, der i ældre tid også har været kaldt Vindland/Vendland.

På samme sted har på de tidligste kort – udarbejdet af Kong Frederik II i 1585 – været angivet navnet Luxsted, som har betydet “Lyssted” og det er på de samme kort vist, at området nord for Aggersborg har den latinske betegnelse “Penin”. Der gættes på, hvorvidt Aggersborg ligger samme sted som fortidsbyen Lumneta/Jumne/Iumne.

Selve ringborgen blev først taget op til en nærmere undersøgelse i 1945/46. Ringborgen er med sine 240 m. i indvendig diameter den absolut største af de hidtil kendte ringborge og har med denne dimension kunnet rummet 48 langhuse i 12 karréer.

I Vikingetiden var Limfjorden – som idag – et stort og bredt vandområde med med ubesværede ind- og udsejlingsforhold både ved Kattegat og Vesterhavet – men også mod nord gennem den brede såkaldte “Sløjkanal” (der egentligt ikke var nogen kanal, men en naturlig forbindelse) mod nord ud i Jammerbugten.

Dette kan forklare den taktiske placering af Danmarks største vikingeringborg – Aggersborg – der på den tid altså både kunne kontrollere og benytte sig af de tre vandveje mod henholdsvis øst (ved Hals), vest (ved Agger Tange) og nord (ved Sløjkanalen).

Fyrkat (56° 39’N, 9° 59’Ø)

Fyrkat ligger lige sydvest for Hobro, ca. 5 km syd for byen på et lille næs i Onsild Ådal. Onsild kan i øvrigt fortolkes som en sammentrækning af “Odins Ild”.

Selve ringborgen – er som de andre ringborge – dateret til 980 – 981. Den er ca. 120 meter i indvendig diameter og indeholder 16 huse i 4 karréer samt nogle mindre kvardratiske huse. Den er den mindste af de kendte ringborge.

De 16 huse indenfor ringvolden har alle været ca. 28,4 m. lange, 7,40 m. brede 7,50 m. højt. Det 210 kvardratmeter store hus er opdelt i et 16 m. langt opholdsrum og 2 mindre gavlrum. Til hvert er der brugt ca. 300 kubikmeter uforarbejdet egetømmer. Til tagdækningen har der været tilvirket ca. 25.000 tilhuggede egespåner.

Fyrkat blev udgravet af Nationalmuseet i 1950’erne. Inden udgravningen startede var der blot dyrkede marker, men efter undersøgelsens afslutning blev borganlægget retableret, således at man idag kan se borgens opbygning i det rigtige størrelsesforhold. En fjerdedel af Fyrkat er ikke udgravet.

Fyrkat har ligget godt beskyttet i den våde og sumpede Onsild Ådal. Fra Borgen har det været muligt at kontrollere den trafik op gennem Jylland, som passerede åen, længere mod vest.

Fyrkatborgen har været godt befæstet. Der gættes på, at den har haft et militært formål selvom man i forbindelse med de arkæologiske udgravninger har kunnet konstatere, at der også har fundet mere fredelige sysler sted indenfor borgens volde. Der har tilsyneladende opholdt sig både kvinder og børn på stedet, ligesom der også har boet håndværkere.

Øst for Fyrkat er der fundet en gravplads med ca. 30 grave. I gravene var der også kvinde- og børnegrave.

I 1982 – 1984 blev der i tilknytning til anlægget opført en kopi af et af langhusene i fuld størrelse. Til opførelsen af langhuset er der anvendt 24.192 arbejdstimer, hvilket svarer til, at det i vikingetiden har taget 50 mand 2,5 år at opføre et langhus. Det siger noget om hvor ressourcekrævende byggeriet har været, da hele anlægget formentligt er opført i løbet af et par år.

Der er ikke gjort særlig mange våbenfund. Derimod er der fundet et stort antal hvæssesten af skifer fra Norge. Endvidere er der fundet nogle sølvarmringe og fragmenter af et guldsmykke.

Samsborg eller Jomsborg(?!) på Samsø!

En kendsgerning endnu i dag er Kanhavekanalen på Samsøs smalleste sted. Kanhavekanalen er dateret til omkring år 726 og er således ret tidlig i forhold til vikingetiden. Alligevel taler den sit tydelig sprog om vikingernes aktiviteter på Samsø. Men der er også spor efter et større forsvars- og havneanlæg omkring Kanhavekanalen – et anlæg der endnu ikke har været underkastet nogle større arkæologiske udgravninger. Anlægget anslås at have haft plads til 300 vikingeskibe – eller snekker – og et tilsvarende stort antal vikinger. En indikation kan ses fra luften i Stavnsfjord. Der kan i vegetationen fra luften identificeres et cirkelrundt anlæg på Besser Made.

På den lille ø Eskeholm (Askholm) i Stavnsfjord er der antagelser om, at der har befundet sig et hovedsæde, som i vikingetiden blev benævnt Rethre – opkaldt efter den hedenske gud Redigast – og bl.a. omtalt af Adam af Bremen.

Selvom der ikke foreligger videnskabelige forklaringer på ringborgenes funktion og formål, er det tankevækkende, at Fyrkat og Kanhavekanalen (Samsborg?) ligger på en lige linie trukket fra Trelleborg ved Slagelse til Aggersborg ved i Vendsyssel, og at der er ca. lige stor afstand mellem de enkelte anlæg!

Trelleborg ved Slagelse på Sjælland (55° 17’N, 11° 15’Ø)

Trelleborg ved Slagelse ligger ca. 6 km nordvest for Slagelse by.

Selve ringborgen er dendrokronologisk dateret til at være opført i 980-981. Den er ca. 153 m. i udvendig diameter og ca. 136 m. i indvendig diameter og indeholder 16 huse i 4 karréer. Den er dermed den næststørste af de kendte ringborge – kun overgået af Aggersborg.

Trelleborg på Sjælland adskiller sig fra de øvrige kendte ringborge ved, at den – udenfor den primære ringvold – også har en bebyggelse på 15 langhuse, kaldet forborgen, der igen er beskyttet af en mindre vold der på ca. en fjerdedel af omkredsen parallelt følger den primære ringvold. Endvidere er der – i tilknytning til forborgen – fundet en gravplads, der indeholdt 135 grave med i alt 157 personer. Der fandtes næsten intet gravgods.

Ringborgen har – som fortidsminde – levet et ubemærket liv frem til 1808, hvor den første gang registreres i oldsagskommissionen (nu: Nationalmuseet). Først i 1934 startes udgravningen af Trelleborg, og den varer frem til 1942. Fra dette tidspunkt har anlægget stort set set ud, som det gør nu.

I 1941 blev der i tilknytning til anlægget opført en kopi af et af langhusene i fuld størrelse. Det har i forbindelse med udgravningen af Fyrkat – og efterfølgende “kontroludgravninger” på Trelleborg – vist sig, at den valgte konstruktion af kopien på Trelleborg, med den overdækkede svalegang i hele husets omkreds, ikke er rigtig. Alle de stolper, der bærer svalegangens tag, er i virkeligheden skråstivere, der skulle støtte direkte op ad husmuren.

De 16 huse indenfor ringvolden har alle været ca. 29,5 m. lange. Husene i forborgen har været lidt mindre, omkring 26,6 m. Derudover har der hørt nogle forskellige småhuse til anlægget.

Det er beregnet, at anlægget i alt har kunnet rumme ca. 500 personer, hvilket må siges at være en betragtelig befolkningskoncentration. Det interessante er imidlertid – som tidligere nævnt – at vi endnu ikke har fundet nogen forklaring på formålet med ringborgene, selvom der næppe kan være tvivl om, at de har haft en eller anden form for militær tilknytning. På Trelleborg er der på gravpladsen overvejende fundet skeletter er mænd, men der også skeletter efter både kvinder og børn.

Fundene tyder på, at næsten alle daglige sysler er forekommet på Trelleborg. Der er fundet rester af alle dagligdags køkkenredskaber i ler og træ, der er fundet rester af landbrugsredskaber og af de knogler, måltiderne har efterladt – primært fra okse og svin, men også lidt fra får og høns.

Af håndværk har smeden, kammageren, tømrerne og guldsmeden været repræsenteret.

Endelig er der fundet en del våben og især pilespidser.

Nonnebakken (55° 24’N, 10° 25’Ø)

Nonnebakken har ligget midt i Odense. I dag er der kun navnet tilbage på en gade.

Trelleborg ved Trelleborg i Sverige (55° 22’N, 13° 10’Ø)

Trelleborg i Sverige ligger ved den nuværende sydsvenske by Trelleborg.