Hvornår er vikingetiden?

Nogle definerer Vikingetiden meget præcist fra den 8. juni 793 – den dato, hvor danske vikinger plyndrede det engelske kloster på Lindisfarnei, en lille ø ud for Northumbria på den Nordengelske østkyst – til den 14. oktober 1066, hvor hertug Vilhelm af Normandiet bliver konge af England i Slaget ved Hastings – og ved den lejlighed fik det danske kongedømme i England samtidigt sit endeligt.

Sandheden er nok en anden, idet langt de fleste mennesker i Vikingetidens Danmark var landmænd, der boede på forholdsvis faste bopladser med deres familier, husdyr og trælle. Af disse er det rigtigt, at nogle få var de vikinger vi hører mest om – de vikinger, som rejste ud på deres smukke og effektive skibe og sloges og plyndrede. Men nogle af dem var også købmænd, der levede af at handle i ind- og udland.

Der har været en glidende overgang fra Germansk Jernalder, der varede til omkring år 700 efter Kristus, til Vikingetiden, der igen afløses af den sene Middelalder (begyndelsen af “historisk tid”) fra omkring år 1050 efter Kristus.

telt_trelleborgDet vil sige, at Vikingetiden har strakt sig over ca. 300 – 350 år, henover det første årtusindskiftet i vores tidsregning.

Omkring år 800 fejer historiens lys for første gang ind over Danmark. Vikingetiden er en “halvt historisk” periode, hvor de skriftlige kilder skal søges i de lande, vikingerne kom i berøring med. Et mere nuanceret billede får man dog, hvis man til de skriftlige kilder føjer de arkæologiske fund. Her igennem tegnes et billede af landet som en begyndende politisk magt, et samfund i stærk udvikling og placeret i en nøgleposition i kulturformidlingen mellem øst og vest.

Når vi taler om “Danmark” er sandheden nok den, at der er tale om både syd- og vestnorske mennesker, ligesom en stor del af Skånes indbyggere også er omfattet af begrebet “dem fra Nord” (The Norsemen).