Vægt og værdi
Ud fra vejning og måling af forskellige værdigenstande – d.v.s. guld- og sølvsmykker og guld- og sølvmønter – i fund fra Vikingetiden, har man fundet ud af, at
- værdi- og vægtsystemet var uadskilleligt sammenhængende
- vægtsystemets enhed var multipla a 24,5 gram.
Dette fremgår bl.a. af arkæologiske fund af vægtlodder af bly, bronze eller jern med plane poler og ofte stemplet med små tegn. Vi kender også små fine sammenfoldelige skålvægte som blev omhyggeligt opbevaret i små runde æsker af bronze.
Fra fundet ved Vester Vedsted af 7 guldsmykker – sammenholdt med andre fund – kunne det konstateres, at smykker gennemgående vejede således
- 2 stk. a 24,5 gram
- 1 stk. a 49,0 gram
- 3 stk. a 98 gram
- 1 stk. a 196 gram
Herefter kan følgende vægtskala beregnes
- 1 enhed = 24,5 gram
- 2 enheder = 49,0 gram
- 3 enheder = 73,5 gram
- 4 enheder = 98,0 gram
- 5 enheder = 122,5 gram
- 6 enheder = 147,0 gram
- 7 enheder = 171,5 gram
- 8 enheder = 196,0 gram o.s.v
Møntsystemet
Fra det tidspunkt, hvor mønter fik en handelsværdi – udover vægten i sølv – havde vikingerne følgende møntsystem:
- 1 Mark = 8 Øre
- 8 Øre = 24 Ørtug
- 24 Ørtug = 240 Penninge
eller
1 Øre = 3 Ørtug eller 30 Penninge 1 Ørtug = 10 Penninge
Kombination af “Vægt og værdi” og “Møntsystemet” med udgangspunkt i værdien for sølv
Udfra hvad vi ved i dag, har betaling og bytning taget udgangspunkt i sølv og dermed i sølvets vægt. Regner vi lidt på de ovenstående angivelser, kan vi formode, at systemet har set således ud :
- 1 enhed = 24,5 gram = 1 Øre eller 3 Ørtug eller 30 Penninge
- 2 enheder = 49,0 gram = 2 Øre eller 6 Ørtug eller 60 Penninge
- 3 enheder = 73,5 gram = 3 Øre eller 9 Ørtug eller 90 Penninge
- 4 enheder = 98,0 gram = 4 Øre eller 12 Ørtug eller 120 Penninge
- 5 enheder = 122,5 gram = 5 Øre eller 15 Ørtug eller 150 Penninge
- 6 enheder = 147,0 gram = 6 Øre eller 18 Ørtug eller 180 Penninge
- 7 enheder = 171,5 gram = 7 Øre eller 21 Ørtug eller 210 Penninge
- 8 enheder = 196,0 gram = 8 Øre eller 24 Ørtug eller 240 Penninge eller 1 Mark
1 Penning kommer sålede til at veje ca. 0,8166 gram sølv.
“Købekraften” kommer herefter til at se således ud:
Penningei gram sølv | Ørtugi gram sølv | Ørei gram sølv | Marki gram sølv | |
1 | 0,8167 | 8,1670 | 24,5000 | 196,0000 |
2 | 1,6334 | 16,3340 | 49,0000 | 392,0000 |
3 | 2,4501 | 24,5010 | 73,5000 | 588,0000 |
4 | 3,2668 | 32,6680 | 98,0000 | 784,0000 |
5 | 4,0835 | 40,8350 | 122,5000 | 980,0000 |
6 | 4,9002 | 49,0020 | 147,0000 | 1176,0000 |
7 | 5,7169 | 57,1690 | 171,5000 | 1372,0000 |
8 | 6,5336 | 65,3360 | 196,0000 | 1568,0000 |
9 | 7,3503 | 73,5030 | 220,5000 | 1764,0000 |
10 | 8,1670 | 81,6700 | 245,0000 | 1960,0000 |
20 | 16,3340 | 163,3400 | 490,0000 | 3920,0000 |
30 | 24,5010(~ 24,5 gram) | 245,0000 | 735,0000 | 5880,0000 |
Ud fra de kortlagte fund, er det tydeligt at det har været vægten i sølv, der har været angivende for værdiansættelsen, langt mere end pengesystemets sølvmønter og deres angivne værdi. Dette tolkes ud fra de mange fundne overhuggede mønter og smykker og disse stykkers vægt, der har passet ind i ovenstående værdiskala.
Det nyeste ord i værdiansættelsen er ordet “Mark”, der først konstateres i slutningen af 900-tallet. Det ældste ord er identificeret til at være ordet “Øre”.
Måleenheder til længdemål
Det er meget vanskeligt at finde en fælles nævner for Vikingetidens huse, grunde og distancer. En “dagsrejse” kan både betyde en rejse på et døgn og en rejse “mens det er lyst”, hvilket jo ikke siger noget om afstanden. Der er i den norrøne litteratur fundet længdeenheden en raster, som skulle svare til ca. 6 km.
Til bygningskonstruktion af f.eks. huse er det diskuteret, om måleenheden har svaret til den gamle romerske alen på ca. 29,7 cm. Dette mål passer f.eks. meget godt i forbindelse med bebyggelserne i ringborgene, men der findes ingen dokumentation for antagelsen. Tvært imod er der foretaget nogle sammenlignende computerberegninger af målene på Trelleborg på Sjælland, der indikere, at den sandsynligste fællesnævner er 49,3 cm. – en såkaldt Trelleborgalen.